Danmarksmesterskaberne i havørredfiskeri – Er du Danmarks bedste havørredfisker?
Regelsæt til DM i Havørredfiskeri 2024
- Hvor må der fiskes?
- Man må fiske i hele Danmark på alle kyster og i alle fjorde. Gælder også alle øer i Danmark. Fiskeri i bæk, å, vandløb, søer, put and take søer og lignende er ikke tilladt.
2. Hvornår må der fiskes?
-
Fiskeriet starter kl. 00:01 fredag d. 20-09-2024 og slutter søndag d. 22-09-2024 kl. 16:00. Vinderen findes og offentliggøres umiddelbart efter.
3. Fotodokumentation
- For at deltage i konkurrencen skal der tages korrekte billeder eller videoer af din fangst umiddelbart efter fangst.
Følg nedenstående retningslinjer nøje: - Tidspunkt for billedtagning: Billedet eller videoen skal tages straks efter fangsten. Billeder taget senere, f.eks. hjemme i køkkenet, accepteres ikke.
- Dokumentation af længden:
Fisken skal placeres ved et målebånd, og fiskens længde skal tydeligt kunne aflæses.
Det er ikke nødvendigt at målebåndet starter fra 0, men det er vigtigt, at både start- og slutpunktet af opmålingen er klart synlige.
- Hemmelig tegn: For at vi kan godkende billedet eller videoen, skal der vises et særligt tegn:
Tommelfingeren opad skal være synlig på billedet eller videoen.
- Billede dokumentation skal sendes til dmhavorred@gennemloeber.dk
Husk at skriv dit deltager nummer, som står på billetten.
Sørg for at følge disse retningslinjer for at sikre, at din fangst bliver godkendt.
4. Regelsæt for DM i Havørredfiskeri
-
Der kan købes 1 deltagerkort pr. person som gælder for fiskeri med 1 stang. Der må fiskes med alle former for stang, herunder spin, flue, bombarda, flåd osv.
- Det er længste fisk, der vinder. I tilfælde af længde lighed mellem to eller flere fisk, er det op til dommerpanelet, at afgøre hvem der vinder. Der vurderes ud fra billedets kvalitet, fiskens stand og udseende.
- Mindstemål på 45 cm for at kunne deltage i konkurrencen.
-
Der er præmier til de første 10 placeringer, samt en stor pokal til vinderen.
-
Det er kun havørreder, der kan deltage i konkurrencen.
Laks, bækørred, regnbueørreder og steelheads kan ikke deltage. Fisken skal være fanget på sportslig vis. -
Man kan deltage med 1 fisk i konkurrencen. Har man indmeldt en fisk til konkurrencen og efterfølgende fanger en større erstattes den tidligere indsendte fisk. Stillingen i konkurrencen opdateres løbende og kan ses på Gennemløber.dk.
-
Der skal indsendes foto/video dokumentation af fangsten efter anvisning, som offentliggøres dagen inden konkurrencens start.
Man skal dokumentere fiskens længde og udseende klart og tydeligt. Tag gerne flere billeder.
Lokalitetstjenester skal være slået til på kameraet således at dommerpanelet kan se at fisken er fanget i Danmark. - Trolling fiskeri er ikke tilladt, men man må gerne kastefiske fra småbåd, flydering, kajak og lignende.
-
Det er dommerpanelets vurdering der afgør godkendelsen/placeringen af fisken og panelet forbeholdes desuden suveræn ret til at afvise fangster, hvis der er mistanke om at gældende regler ikke er overholdt.
- Catch and release er tilladt. Tag evt. billede af fisken imens den ligger i nettet i vandkanten og målebånd/tommestok ligger ved fisken så man tydeligt kan se længden.
- Fanger du en slank fisk som tydeligvis ikke er velproportioneret, så lad tvivlen komme fisken til gode og genudsæt den nænsomt.
- Husk fisketegn samt vær opmærksom på fredningszoner og tidspunkter herfor.